Barclays Premier League (eller bare Premier League) er den professionelle engelske fodboldliga. Den er den øverste liga lige over The Championship. Ligaens officielle navn er "Barclays Premier League" af sponsorårsager. Der er tyve hold i ligaen. De møder hver modstander to gange i løbet af en sæson: Én gang hjemme og én gang ude. Dvs., at de spiller 38 kampe på en sæson. Efter sæsonen rykker de tre lavest placerede hold ned i The Championship.


 

UEFA Champions League er en fodboldturnering for europæiske topklubber, som er arrangeret af UEFA. Inden 1993 var turneringens officielle navn European Champion Clubs' Cup, Den Europæiske Mesterholdsturnering, og kun vinderen af den nationale liga måtte deltage. I nyere tid er en koefficientrangliste dog indført. Det før at i kvalifikationen og gruppespillet, bliver holdene seedet, denne seedning foregår ud fra UEFA Koefficientliste. I kvalifikationen bliver de delt op i to grupper, seedede og ikke seedede, og i gruppespillet bliver de delt op i fire seedningslag, efter hvor gode de forskellige hold er, set ud fra UEFA's Koefficientsliste.

Trofæet ved et vundet mesterskab er en vandrepokal, som klubberne skal give afkald på til næste års vinder. Hvis man i dag vinder turneringen fem gange, får man dog lov til at beholde trofæet. Da turneringen hed European Champion Clubs' Cup, blev trofæet dog givet mere uregelmæssigt ved tre sejre i træk. Dette skete ved AFC Ajax for 1971–1973 og Bayern München for 1974–1976.

Fem klubber har vundet trofæet permanent:

Real Madrid, som vandt de første fem turneringer i træk fra 1956 til 1960.

AFC Ajax, som vandt tre turneringer i træk fra 1971 til 1973.

Bayern München, som vandt tre turneringer i træk fra 1974 til 1976.

AC Milan, som vandt deres femte turnering i 1994.

Liverpool FC, som vandt deres femte turnering i 2005.

Fire danske klubber har nået Champions League gruppespillet:

AaB i 1995 og i 2008

Brøndby IF i 1998

FC København i 2006, 2010, 2013

FC Nordsjælland i 2012


 

Superligaen er den bedste fodboldrække i Danmarksturneringen i fodbold. Rækkens vinder kåres til Danmarksmester i fodbold. Fra 1. januar 2015 vil ligaens officielle navn være Alka Superliga.[1]

Ligaen blev oprettet som erstatning for 1. division i 1991. I de første sæsoner blev mesterskabet afgjort via et slutspil, men siden sæsonen 1995-96 har turneringen haft sin nuværende form med 12 klubber, der spiller en triple-turnering over i alt 33 runder. På grund af navnesponsorater har Superligaen været kendt under flere forskellige navne siden oprettelsen; Coca-Cola Ligaen (1995-96), Faxe Kondi Ligaen (1996-2001), SAS Ligaen (2001-2010) og SuperLiga 2010-2015.


 

 

Elite Gaming A/S | Grydhøjparken 5 | 8381 Tilst | Tlf. nr. 70 26 47 11

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.